![]() |
|
Min mand, der er kørestolsbruger,
og jeg selv, tog på ferie på Cypern.
Allerede i lufthavnen, hvor vi
blev hentet af en af ejerne; Andreas, i hotellets egen liftbus,
blev vi mødt med stor venlighed og hjælpsomhed. Han sørgede for,
at vi havde det godt, og fik noget koldt at drikke.
I samme øjeblik, man sætter sine
ben på hotellet, føler man sig hjemme, og godt sørget for.
Familien er meget imødekommende,
og man mødes altid med et smil og stor hjælpsomhed.
Værelserne er istandsat, så de er
indrettet specielt til kørestolsbrugere, og det er let at komme
rundt overalt på hotellet.
Ved poolen er der lift, så alle
kan komme i vandet, og også det fungerer rigtig godt.
Sønnen Chris er selv
kørestolsbruger, så de ved, hvad det drejer sig om, når man
reklamerer med handicapvenligt hotel, og der er ikke noget, at
sætte en finger på. Alt fungerer rigtig fint, og mangler man
noget, kan man låne eller leje det gennem hotellet.
Derudover kan man leje scootere,
så det er let for den handicappede at komme rundt i omegnen på
egen hånd, og hjælperen skal ikke skubbe, da det er et meget
bakket terræn i området.
Hotellet arrangerer flere ture
med deres lift-bus, hvor kørestolsbrugeren endnu en gang er
i højsædet, og alt hvad der bliver foretaget under turerne,
foregår på de fysisk handicappedes primisser. Der er intet,
der ikke kan lade sig gøre, og er der problemer af den ene
eller den anden slags, sørger de altid for at løse dem.
I byen Polis, bliver man også
altid mødt med smil og hjælpsomhed, og alle du møder på din
vej, hilser på dig, som om I har kendt hinanden altid.
I nabobyen Latchi bliver der
arrangeret ture med glasbåd, hvor det eneste minus er, at
de, der ikke selv kan gå, ikke kan se glasbunden. Men er man
forberedt på dette, er det en helt fantastisk tur. På båden
er der også en lift, så alle har mulighed for, at bade i
"Den Blå Lagune" - også selv om man har et handicap.
|
|
[Considering
buying a home in Cyprus ??] [Considering
getting married in Cyprus??]